Mandag d. 19.3.2018. Goddag København.

Så blev det tid til Emiraterne, der ville sørge for os de næste 6.5 timer, som det tager at flyve den store A 380 fra Dubai til København. Den lille plads på række 63 stod klar med al den behagelighed, der er plads til, på så lille en plads. Tiden gik med læsning, film (den sidste Oscar vinder Shape of Water), lidt mad og en lille lur. 

Og så var der lang ventetid i ankomsthallen ved bagagebåndet. Det tager tid, når bagage fra mere end 500 mennesker skal cirkle rundt på et bånd, og samtidig er det utroligt, at to kufferter, der checkes ind sammen, kan spredes så meget, at den ene kommer som en af de første, og den anden som en af de sidste, men de har selvfølgelig også skiftet fly undervejs på vores lange hjemrejse. Men heldigvis havde vi god tid, inden vores næste fly lettede.

Da bagagen endelig var samlet sammen, gik det mod udgangen, hvor der var check af, om nogen på dagpenge og andet lignende, havde været uretmæssigt på en lille ferie. Vi blev også sendt ind i denne kø, men heldigvis opdagede en medarbejder, at vi vist var for gråhårede, til at det kunne være aktuel med os, så vi slap for denne kontrol.

Sidst på eftermiddagen kunne vi gå ombord i den sorte flyver fra AlsieExpress. Her måles flytiden kun i minutter, man kan lige nå en kop the. Modsat har vi, siden vi forlod Sydney søndag, talt flytiderne ned i timer. Men heldigvis gik hjemturen fint og planmæssigt hele vejen. 

Passaten havde holdt ferie i lufthavnen i Sønderborg, og den startede fint. Vores genbo, Claus, har haft glæde af, at vores garage var tom, så hans bil kunne stå under tag, igennem de mange snevejrsdage, som der har været. Og så har huset samtidig set beboet ud, med bl.a. kørespor i indkørslen.

En fantastisk ferie er slut i et fantastisk land, hvor der ikke er hjorte på advarselsskiltene langs vejene, men derimod et billede af en kiwi. Landet har en befolkning, der er meget venlige, ordentlige og hjælpsomme, vi fik bl.a. altid en fantastisk service på turistkontorerne. Og så er der så rent overalt, i byerne, langs landevejene, på strandene, ja overalt. Det er et stort land, med en fantastisk natur, og spækket med muligheder for oplevelser.

Søndag d. 18.3.2018. Farewell Sydney.

Så blev det den sidste feriedag. Vejrudsigten siger blå himmel med sol og 37 grader, så det bliver vist lidt varmt at tage til lufthavnen. Morgenmaden fik vi som sædvanlig i haven, en af de store farverige regnbuepapegøjer kom og underholdt os i træet ved siden af, og flere sad i de andre træer. Senere kom der to og satte sig på rækværket ved terrassen.

Rejsetøjet blev fundet frem og bagagen pakket. Alle kufferter blev vejet og fundet for tunge, men det går nok. Hvorfor vejer og fylder bagagen altid mere på hjemrejsen end på udrejsen? Heldigvis går det ned ad bakke de ca. hundrede meter til færgen. Da vi havde sagt farvel til værten John, fortalte han, at vejrudsigten for idag nu lød på 39 grader.

For sidste gang sejlede vi turen med den lille færge under Sydney Harbour Bridge, forbi Operaen og ind til færgelejet Circular Quay. I løbet af de fire dage her i byen, er vi blevet meget kendte med denne tur. 

Vi tog elevatoren op til togperronen, og kort efter kom toget til lufthavnen. Det er nemt, når der ingen trapper er, selv når vi går ombord på færgen, kan vi køre med vore kufferter.

Vi fik checket ind i Qantas nye elektroniske system. De storsmilende damer, der hjalp passagererne, forsikrede at systemet virkede perfekt. Men så kom Grethes pas forbi med to alt for langt fornavne. Det kunne maskinen ikke klare, og en overekspert måtte tilkaldes. Hun ordnede det på en særlig maskine. Så den elektronik og alle dens smarte løsninger, er ikke altid helt smarte og ufejlbarlige. 

Vi fik lidt frokost, inden der midt på eftermiddagen var boarding på Qantas kæmpestore A 380. Forude ventede 14 timers flyvning.

Da der var serveret aftensmad, og vi havde indhentet den mørke nat, fik vi en god lur, medens flyet fulgte med natten til Dubai, hvor vi landede kl. 01.00. Men i Dubai lander og letter mange fly hele natten fra fjerne steder, så alle  butikker m.m. er åbne hele natten. Vi tilbragte de næste timer i loungen, inden Emiraterne kunne tage os de sidste 7 timer hjem til København. Medens vi sad der, blev der kaldt til bøn, og Imanens bøn lød ud over det hele i de næste minutter. Loungen er ellers skærmet for alle lydene i lufthavnen.

Lørdag d. 17.3.2018. Stranddag.

Dagen bød på blå himmel og morgenmad i haven. En flok fine papegøjer landede i et træ med det karakteristiske papegøjeskvalder. De var ret store med blåsort hoved, rødt bryst og grøn hale. Efter nogen tid fløj de videre til et andet træ, men deres snakken kunne vi blive ved med at høre.

Vi gik en lille tur op til kirkepladsen, hvor der var lørdagsmarked, inden vi tog færgen ind til Circular Quay, og derfra videre til Manly, hvor vi ville tilbringe eftermiddagen på stranden, for der var lovet flot og varmt vejr, 39 - 40 gr.

Det var lørdag, og det kunne vi mærke på færgen. Den var stopfuld af mennesker, der ville til stranden i det gode vejr, der var kun få ledige siddepladser, og da vi gik fra borde i to etager, tænkte vi på, om der var plads til os alle på stranden. Men sådan må det jo være når storbyen Sydneys ca. 5 mill. indbyggere holder lørdagsfri. Vi havde jo bare valgt at gøre det samme, som en stor del af byens indbyggere gør på en varm lørdag, nemlig søger ud mod stranden. Manly ligger ud til Stillehavet, og der er en meget lang, fin strand, så der var plads til os alle.

Vi gik op ad hovedgaden til stranden, hvor vi lejede en parasol, og fandt et rart sted, hvor eftermiddagen blev tilbragt, medens bølgerne skyllede ind. Og tusindvis prøvede at surfe og mange livvagter holdt øje med hele menageriet. 

Som både på New Zealand og også her i Sydney, må vi konstatere, at der er utrolig rent overalt. Folk tager deres affald med, intet ligger og flyder. Det er dejligt at se, at det virker med en holdning til affald.

Sidst på dagen gik det igen tilbage med færgen, hvor alle passagererne, der stod af på Circular Quay, i løbet af få minutter var spredt ud over hele området. 

Flere på færgen var klædt i noget grønt, og da vi kom ned på kajen, var der endnu flere med grønne bluser, hatte, slips og andet. Vi fandt ud af, at det var irernes Sct. Patricks Day.

Vi fandt vores færge til Balmain, og så gik det hjemover, forbi det kæmpestore krydstogtskib fra Valetta på Malta, forbi Operaen og den store bro.

Oppe på hjørnet af Darling Street, fandt vi en restaurant hvor vi fik en dejlig middag. Vi har flere gange oplevet her i Australien, at folk selv kommer med deres vin, restauranten kommer både med glas og vinkøler til dem, det er da specielt.

Dagen sluttede med et glas rødvin i haven. Færgepontonnen laver lyde nede fra færgehavnen, når den gnider op ad kajen, og i det fjerne tuder en færge, men ellers er her stille og fredeligt, kun katten Hardys klokker i halsbåndet lyder i den stille aften. Frøerne i havedammen holder lørdagsfri. Det er et rigtig godt sted, vi har boet her i Sydney.

Fredag d. 16.3.2018. Opera og sejltur.

Det var lidt skyet fra morgenen, men dejligt lunt, så vi drog ind til centrum i sandaler og med kortærmede bluser. Vi stod af ved Circular Quay, og gik om til botanisk have. Det var en meget flot have, der ligger på en skråning ned til vandet. Kort efter at vi var kommet ind, fik vi øje på en stor flok hvide Kaka papegøjer, der gik på en stor græsplæne og fandt noget mad. Af og til fløj de en runde med meget høje og hæse lyde, og satte sig i træerne. Haven har  mange fine ting, bl.a. en fin bregnehave, og et stort område med sukkulenter og kaktus. 

Fra haven gik vi med en sti langs med vandet om til Operaen. Den er virkelig helt fantastisk. Hver gang vi sejler med vores lille færge til og fra Cirkular Quay, passerer vi lige forbi Operaen. Efterhånden har vi set den i mange skiftende belysninger, fra flot skinnende i morgensol til tusmørket, hvor den næsten får farve som mælkechokolade. 

Vi gik en tur rundt om Operaen, og fik en rejemad i Cafe Operakøkkenet. Vi skulle passe meget på, at mågerne ikke snuppede maden, de sad på vagt ved kanten af restauranten, og var der straks, når nogen forlod deres bord. Da vores mad blev serveret, var Grethe lige på toilettet, men straks kom  serveringspersonalet med en skærm til at sætte over, for Niels kunne ikke alene klare to tallerkner i krigen mod mågerne. Lidt senere så vi en ung kinesisk pige, der også havde fået en rejemad. Men hun blev lidt for optaget af sin telefon, og i løbet af få sekunder havde en flok måger ribbet hendes mad for rejer, og der var mange rejer. Så moralen til de unge mennesker må være: Læg dog nu de telefoner væk, og koncentrere jer om den virkelighed, der er her nu. Verden består, selv om man ikke har set på den lyseblå skærm i 30 sekunder.

Vi havde booket en rundvisning i Operaen, og vi meldte os under guiden Silvias fane. Med hende gik det op og ned, rundt og ud og ind og af  koncertsal og operasal, og med mange fortællinger om byggeriet og huset. På spørgsmål om arkitektens navn, var de to danskere selvfølgelig på hjemmebane. Huset er bygget uden elevatorer, og der er mange trapper, men lige nu er det ved at blive renoveret, så der bl.a. bliver installeret elevatorer, så Silvia bad os komme igen om tre år, når de var færdige med det hele. 

Da vi var blevet mætte af Operaen, gik vi gennem byen til Darling Harbour, hvorfra vi havde booket en aftensejllads med middag. Vi var i god tid, så vi fik en drink på en af de utallige restauranter, der lå langs kajen. Det var jo fredag eftermiddag, og efterhånden blev der fyldt op i restauranterne. Det betød, at lydsporet ændrede sig til et niveau, der var helt utroligt højt, snak og musik fløj ud over kajen, så man næsten skulle råbe til hinanden.

Vi fik checket ind på vores aftentur sammen med en stor gruppe kinesere. Heldigvis fik de bordene på nederste dæk, medens vi blev sendt op på det øverste dæk. Her var der stille og fredeligt, og fra vores vinduesbord havde vi en fin udsigt ud over Sydney i den lave aftensol. Champagnen blev hældt op, og skibet gled ud langs kajen, under Sydney Harbour Bridge, og videre forbi Operaen. Niels ved slet ikke, hvor mange billeder han har taget af Operaen, men han får et stød hver gang vi sejler forbi den, så han lige må have endnu et billede.

Medens den dejlige middag blev serveret, gik det ud mellem Sydneys mange kyster. I nærheden af lystbådehavnen var der kapsejlads, så vandet var fyldt med sejlbåde, som vores skib hele tiden måtte vige for, motor viger jo for sejl. Men det var også en flot fredag aften til kapsejlads. Midt i det hele kom der pludselig en ubåd op, men den skrækkelige danske ubådskaptajn var forhåbentlig ikke med. 

Da den fine aftentur var slut, tog vi en lille hurtigbåd om til Circular Quay. Vi nåede lige at købe lidt til næste dags morgenmad, i de små døgnåbne kiosker på kajen, Niels brokker sig stadig over deres priser, men vi kunne jo ikke slæbe rundt på yougurt i botanisk have, Operaen og på aftensejllads. 

Så gik det hjemover med den sidste færge til Balmain, og vi kunne lægge benene op, hjemme i den stille, fredelige have, hvor kun fyrværkeriet i  Lunapark kortvarigt forstyrrede os. Katten Hardy nød at få vores selskab, den var nemlig ladt alene hjemme.

Torsdag d. 15.3.2018. Turister i Sydney.

Sol og blå himmel, var det som vi vågnede til. Morgenmaden blev nydt i haven ved den lille dam, med de blå åkander. Vi nyder meget, at bo i denne lille fredelige og stille enklave, Balmain, fremfor at bo på et stort hotel inde midt i Sydney, og med færgen for enden af vejen, går det hele meget nemt.

Rygsækken blev pakket til dagtur i Sydney. Vi gik ned til færgestationen, hvorfra vi tog færgen ind til det centrale færgeknudepunkt, Cirkular Warft, hvor vi efter få minutter skiftede til en anden færge, der sejlede os over til Taronga Zoo. Begge færger sejlede lige forbi Operaen, så vi fik set meget på den. Disse færger sejler rundt i havnen som bybusserne kører rundt i byen, og vi har et rejsekort, Opalkort, der kan bruges til det hele. Det er rigtig smart. Samtidig er det også meget sjovere at sejle i solen med en færge, fremfor at sidde i en varm bus, der baner sig vej gennem byens tætte trafik.

Ved Zoo tog vi en svævebane op til toppen, og gik turen ned igennem hele området. Der var adskillige fine områder med dyrene, f.eks. var pingvinernes område lavet således at man fik en oplevelse af at gå under vandet. Hos de fire Sumatratiger fløj vi en tur til Indonesien, og gik rundt i en indonesisk landsby. Meget flot lavet.

Et sted fik vi lidt frokost, vietnamesiske rispapirrullen og sushi, så vi var styrket til resten af turen. Overalt i haven var der en flot udsigt ud over vandet til centrum af Sydney med højhusene, Operaen og Harbour Bridge på den anden side af vandet. Vi sluttede besøget i Zoo med et lille fugleshow, hvor to af havens medarbejdere fortalte om ørne og papegøjer, og fik de fleste af dem til at flyve lavt over publikums hoveder. Det var meget oplysende og underholdende, og selvfølgelig garneret med den udsigt over byen, som vi ikke kan blive træt af at se på.

Sidst på eftermiddagen tog vi færgen over til Cirkular Warft, hvor vi bl.a. passerede forbi det kæmpestore krydstogtskib fra Holland-Amerikalinjen.

Vi gik op ad gaden imellem de meget, meget høje højhuse til Sydney Tower, hvor vi havde booket billetter til en tårntur. Vi var i god tid, så vi fik en forfriskning i en cafe, inden vi tog fat på den tårnhøje tur. Da vi havde checket ind, startede vi med at se en 3D film med introduktion til Sydneys herligheder. Den var fint lavet, med udgangspunkt i, at vi fløj rundt med en mangefarvet papegøje og så det hele.

Så gik det med lynets hast i elevatoren op til platformen 259 meter oppe. Tårnet står oven på en 5 etager høj bygning med forretninger og restauranter. Oppe på platformen gik vi rundt og så ned på alle Sydneys højhuse og fjerne stedet. På et tidspunkt annoncerede en mand i højtaleren, at der var dannet en meget speciel sky mod syd.

Da vi havde set os mætte på det hele, tog vi igen elevatoren ned til 5. etage. På denne etage er der fyldt med mange forskellige restauranter med mad fra hele verden. Vi valgte en kinesisk dimsum restaurant, hvor vi fik en suppe med nudler og dimsim med kylling, det var lækkert. Da vi efterfølgende gik rundt og så på de andre muligheder, blev vi enige om, at vi skulle være mange dage i Sydney, hvis vi skulle nå at smage på alt det, som så lækkert og indbydende ud. 

Etagen nedenunder var designetagen, med Dior, Fendi, Gucci og mange andre mærker, som der ikke var sat penge af til i vores feriebudget. Det er meget mærkeligt, at vi har glemt disse poster i budgettet.

Da vi lige havde studeret bykortet lidt, og fået det vendt rigtigt, satte vi kursen mod færgehavnen, Cirkcular Quay pier 5, medens mørket begyndte at sænke sig. Nede ved færgelejet var de flyvende hunde vågnet til aftenens opgaver med at fange noget mad, så de fløj rundt over vore hoveder. Det er ret specielt at opleve i centrum af en millionby. Vi nåede den sidste direkte færge hjem til vores lille enklave, Balmain, og kunne sejle forbi den smukt belyste Opera, og nyde alle de oplyste højhuse, medens den lune aftenvind smøg sig om os, der sad ude på agterdækket.

Sydney har så meget lys, at alle de stjerner, bl,a, Sydkorset, som vi så på himlen i New Zealand, ikke kan ses her. Lysforureningen er for stor. Vi sluttede en fin dag i Sydney i haven med et glas rødvin, medens frøen kvækkede i havedammen, og den 16 år gamle huskat, Hardy, hyggede sig i skødet på Niels.

Onsdag d. 14.3.2018. Australien og Sydney.

Vækkeuret ringede midt om natten som planlagt. Efter en hurtig kop the og en youghurt, var vi klar til afgang i den regnfulde tidlige morgen. Hotelbilens chauffør var en hyggelig koreaner, der var glad for at bo i New Zealand, og meget morgenfrisk.

I lufthavnen fik vi checket ind, og gik op i den fredelige lounge, hvor vi fik lidt morgenmad, inden der var boarding med Quantas fly til Sydney, og de næste 3.5 timer havde vi udsigt til småskyer og blåt hav fra minipladsen på 49. række. Morgenmaden var en dejlig portion frisk frugt. 

Da vi var landet fik vi både pas og bagage godkendt, og kunne gå ind i Australien, med det hele.

Her i Sydney havde vi booket et B&B værelse i Balmain, New South Wales. Værten havde fortalt, at vi først skulle tage toget ind til centrum af Sydney, og derfra en færge over til Balmain. Det gik fint, både med at få fat i et togkort, med at finde toget, komme ombord med bagagen, og ikke mindst komme af igen på den rigtige station, hvorfra færgen sejlede. Igen havde vi held med det hele og fandt den rigtige færge, kom ombord, og fik ringet til John i Balmain, for han ville hente os ved færgen i Warf. Så sejlede vi forbi Utzons flotte hvide Opera og under den imponerende Sydney Harbour Bridge, og videre op til Balmain, hvor John ventede på os. 

Vi gik lidt op ad en meget stejl vej, og lige om hjørnet lå det hus, hvor vi fik underetagen med en dejlig lille gårdhave med palmer og en dam med fine blå åkander. 

Vi fik os indrettet, og så var maverne ved at rumle. Det var efterhånden mange timer siden, at vi havde fået vores morgenmad i New Zealand. Men lidt længere oppe ad gaden lå hovedgaden med en del butikker og rigtig mange cafeer, så vi fandt hurtigt et lille sted, hvor vi fik lidt frokost.

Midt på eftermiddagen gik vi ned til havnen, hvor færgen lige var kommet ind med et læs skolebørn i deres skoleuniformer, pigerne havde fine stråhatte på. Der var tæt af biler på kajen, de ventede på at hente deres børn. Det er tydeligt, at området, hvor vi bor, er i den pænere klasse. Velholdte huse, pænt store biler og dyre ting i de mange små butikker. 

Når vi ser ud over vandet, kan vi se Sydneys skyline på den anden side af Sydney Harbour Bridge. Vi fortsatte gennem en park, der tidligere havde været et værft, hvor der under 2. Verdenskrig var blevet bygget krigsskibe. Nu fortalte en mindeplade om den stolte fortid, hvor skibene, der var bygget her, havde været med i den heltemodige kamp, for at vinde 2. Verdenskrig. Der var ligeledes en beskrivelse af, hvorledes det lokale bystyre, og lokalbefolkningen havde ydet en stor indsats for at opbygge denne park. Vi fortsatte ud til spidsen af halvøen. Her havde der for mere end 100 år siden været et anlæg med olietanke, og grundlæggeren af dette, havde bygget en flot ville herude på spidsen, dog var kun grundmurene fra denne villa tilbage. Men alt var lavet meget fint, og da vi gik tilbage, var det tydeligt, at det var et populært sted. Folk var kommet hjem, og nu var det hundeluftetid, så det myldrede i parken af hunde. Flere steder stod der standerne med sorte hundeposer. Mødrene luftede også deres småbørn i området, så der var mange, der havde stor glæde af parken. Det var måske en ide til at få mere gang i Østerlundparken i Nordborg.

Først på aftenen gik vi op for at spise middag. Vi havde tidligere på dagen set en meget lækker sushicafe, men den var ved at lukke. Men en italiensk cafe var åbnet, og her kunne vi få en pizza. Vi bemærkede, at flere selv havde deres vin med. Ved nabobordet havde de en flaske hvidvin med, de fik både serveret hvidvinsglas og vinkøler til deres medbragte vin. Det var da en flot service, for man kunne også købe vin på cafeen. Både på New Zealand og her i Australien, serverer de altid en flaske kold vand, når de kommer med spisekortet, altid gratis.

Da vi var mætte, gik det ned ad de stejle gader, medens frøene kvækkede i haverne, og fortovene var overdrysset med de fine hvide frangipaneblomster.  Hjemme ved vores lille dam, lød det som om der sad en meget stor frø i dammen, men vi kunne selvfølgelig ikke se den.

Tirsdag d. 13.3.2018. Auckland.

Hele natten havde det stormet voldsomt, træet udenfor værelset havde slået hårdt ind mod huset. Receptionsdamen fortalte, at endnu en cyklon, Hola, havde passeret ind over fra vest, lige der hvor vi var. Denne var startet oppe ved Fijiøerne, så de kommer langvejs fra, de cykloner. Dagen før havde vi hørt cyklonsirenen hyle, men ikke tænkt mere over det. To cykloner med få ugers mellemrum, forfølger de os? Men nu var der blevet flot solskin, kun en skarp bræmme at skyer lå ude over bjergene, måske den sidste rest af cyklonen.

Vi pakkede bilen for sidste gang, og satte kursen mod Auckland. Vi var lige et vend nede ved stranden, for at se, om der var bølger, men der var fralandsvind, så de var ikke så store. 

Et stykke oppe ad kysten, kørte vi ned til en område med flotte strande og mange ynglende fugle. Der er et ret lavvandet område, hvor der lever en del muslinger, som det er populært at samle ved lavvande. På et skilt kunne vi læse, hvor mange af hver art, det var tilladt at samle pr. person. Max for nogle arter var 50, og de grønne muslinger, som vi i Marlborough Sound havde sejlet rundt imellem i tusindvis, måtte man kun samle 10 stk. af.

Her gik vi først igennem en fyrreskove, hvor man prøvede at udrydde fyrretræerne, til fordel for den oprindelige, mere lave bevoksning. Det gjorde man ved at sprøjte gift ind i træerne, så de gik ud. Derfor var der advarsler mod, at gå ind imellem træerne, da grene kunne falde med, og de døde træer kunne vælte. De er ret drastiske med deres naturpleje her på egnen.

Da vi kom ud af skoven, lå der en flot, lang gylden strand, hvor stille bølger fra Stillehavet slog ind. Adskillige par af de sorte oyestercatsher løb i vandkanten og fandt smådyr. Det er utrolig så tæt vi kan gå på dem, uden at de flygter. Her ruger også de New Zealandske Dottreles eller pomeransfuglen. Den er udryddelsestruet, så der var adskillige skilte med beskrivelse af den, og hvorledes man kan passe på den. Rugesæsonen er lige overstået pr. første marts.

Efter en lang tur langs den flotte strand, fortsatte det mod Auckland. Snart blev bjergene afløst af mere fladt landbrugsland med mange køer, men de smukke, runde, grønne bakker fulgte med.

Efter en frokostpause var vi snart i Auckland, hvor vi kørte mod lufthavnen. Først fik vi ordnet vores billet til Sidney næste dag, inden vi kørte til udlejningsbureauet, hvor den blå Toyota, der trofast havde kørt os rundt på Sydøen og Nordøen i en måned, nu blev afleveret. Små 3.500 km var det blevet til. En bil fra hotellet hentede os i lufthavnen, og snart var vi indlogeret på hotellet til den sidste nat i New Zealand. 

Efter en kop the, fik vi pakket vore kufferter om fra bilbagage til flybaggage, inden vi gik ind på nabohotellet, hvor vi fik en middag med en Carlsberg til, inden det gik tilbage til hotellet, hvor vækkeuret blev sat til kl. 3,45. Vi skulle med hotelbilen til lufthavnen kl. 4.30.